Opskrift: Hæld 2 liter vand i en 1 liters gryde…

Et stykke tid endnu må vi leve med at skulle læse om ’store mængder urenset spildevand i Nexø’ på forsiden af den lokale avis. Her kommer en forklaring.

- Spildevand hører til på renseanlæggene. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Når vi har overløb på grund af ekstreme mængder vand, så er der tale om et udslip af spildevand blandet op med store mængder regnvand, forklarer biolog Torben Jørgensen fra Bornholms Energi & Forsyning og fortsætter:

- Selv om overløb kan have en mindre negativ påvirkning af naturen, så er der kun tale om en mindre forurening, fordi spildevandet er så fortyndet af regnvand. Tænk bare for ca. 30 år siden hvor alt spildevandet løb urenset til havet.

Én af de helt store udfordringer er, at der hele tiden kommer mere og mere vand, der skal håndteres. Klimaændringerne betyder, at vi vil få mere nedbør – og i perioder langt voldsommere nedbør. Og den udfordring deler vi med resten af landet.

På Bornholm skal vi derudover regne med at håndtere spildevand fra en øget strøm af turister, fra flere krydstogtskibe og fra en befolkning som sandsynligvis vokser de kommende år. 

Sidste år sørgede mere end 700 km rørledninger og 230 pumper for, at ca. 5,5 mio. m³ spildevand fra 17.000 boliger, samt institutioner og virksomheder, ankom til øens syv rensningsanlæg.

De 5,5 mio. m³ består dels af spildevand fra husholdninger og erhverv – men også regnvand f.eks. fra tagrender og vejbaner.

Spildevandsanlægget er med andre ord én rigtig stor del af øens infrastruktur. Og det ændrer man ikke bare fra dag til dag.

De første rørføringer i det nuværende kloaksystem blev lagt for 120 år siden. Og selv om der løbende har været investeret, så er 10 procent af det nuværende kloaksystem anlagt før 1950. 40 procent af kloaksystemet har en alder på mellem 45-70 år.

- Det er faktisk sådan, at vi ikke på kort sigt kan bygge os ud af udfordringerne. Hvis vi skulle dimensionere hele kloaksystemet til både nuværende og kommende udfordringer, så skulle vi grave store dele af Bornholm op. Så der er ikke noget quick-fix, siger Torben Jørgensen, biolog i Bornholms Energi & Forsyning.

I stedet går vi på flere ben, forklarer han:

- Vi investerer hvert år 35 mio. kroner i at renovere kloaksystemet – også med henblik på at skille regnvand og drænvand ud ad systemet.

- Vi inspirerer vores kunder til at separere spildevandet, så f.eks. vandet fra tagrender ender et andet sted end i kloakken. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at skrue op for indsatsen med at nedbringe vandmængderne fremover.

- Blandt andet opgraderer vi løbende styringen af kloaknet og pumpestationer for at få en mere automatiseret og intelligent styring, så vi får nøjagtige oplysninger om mængder og varighed af overløb.

- Den nye viden gør, at vi får bedre data og kan investere de rigtige steder.

Spildevandsrensningen foregår på syv rensningsanlæg i Rønne, Tejn, Melsted, Svaneke, Nexø, Boderne og Vestermarie. Spildevandet renses, så både naturlige næringsstoffer og uvelkomne stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, at de ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes primært til Østersøen.

- Målsætningen er at være ’dobbelt så gode’ i gennemsnit, som de officielle myndighedskrav til udledningerne kræver, fortæller Torben Jørgensen og fortsætter:

- Vores styring, vores systemer er så omfattende og optimerede, at vi kun har få udfordringer med at levere på den målsætning.

Rønne Rensningsanlæg har et certificeret miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001 Miljøledelsessystemer. På øens andre rensningsanlæg arbejdes der efter samme princip.

Har du spørgsmål til artiklen, så tøv ikke med at række ud efter Torben Jørgensen fra Bornholms Energi & Forsyning. Skriv tj@beof.dk eller ring 56 90 02 28.