Spring navigation over

Skal jeg vaske tøj om natten?

Mange medier og eksperter anbefaler, at man flytter sit strømforbrug til f.eks. om natten, hvor strømmen er billig. Tanken er jo indlysende. Udfordringen er blot, at langt de fleste af de danske elkunder har et fastpris-produkt. 

 

Langt, langt de fleste kunder har vores fastprisprodukt, Det Enkle Valg. Når man har et fastpris produkt hos Bornholms Energi & Forsyning, så er ens elpris fastsat for tre måneder ad gangen. Der er således ikke den store besparelse på selve elprisen ved at flytte rundt på sit elforbrug. Mange af firmaer, der sørger for transport af strømmen, har dyrere priser typisk i perioden 16-20. Men udgiften til strømtransportøren udgør kun en mindre del af din elregning.    

 

De færreste har vores spotprisprodukt, Det Frie Valg. Hos kunder med spotprisprodukt svinger prisen i takt med udbud og efterspørgsel. Det betyder, at man i visse perioder kan opnå lave priser på strøm. Men det kræver, at man kan planlægge, flytte eller udsætte sit forbrug - så det passer med de billige priser. Her kan man ofte med fordel flytte kogevasken til efter klokken 23.00.

 

Hvordan finder jeg ud af om, jeg har fastpris eller spot - Det Enkle Valg eller Det Frie valg?

Hvis du er i tvivl, så find din seneste elregning frem. Her er angivet, hvilket produkt du har.

 

Har du spørgsmål om dit elforbrug, din elregning etc. - så tøv ikke med at kontakte os på telefon 56 900 000. Telefonerne er åbne fra 10-15 mandag til torsdag og fra 10-13 om fredagen.