Hvis du bor i en elopvarmet bolig, er din elregning sandsynligvis en del større end andres. Derfor skal du vide, at der gælder en særlig regel for privatkunder, der bruger elvarme som primær opvarmningsform i deres bolig: Hvis din bolig er registreret som elopvarmet i BBR (Bygnings- og Boligregistret) kan du få en lavere elafgift for den del af dit forbrug, der overstiger 4.000 kWh/år.

 

Fra den 1. januar 2021 er elvarmeafgiften over 4.000 kWh kun 0,08 øre pr. kWh. Hvis du opfylder kravene, kan du dermed spare 111,50 øre pr. kWh (inkl. moms) for det, du bruger mere end 4.000 kWh om året.