Spring navigation over

2022: Din elregning kan stige med 30 procent

De tårnhøje elpriser rammer nu Bornholm. En gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn risikerer at få en elregning, der er omkring 30 procent højere

 

Sidst på måneden rammer elregningen din netbank, din digitale eller din fysiske postkasse. Priserne på strøm har de sidste tre-fire måneder ramt rekordhøjder – og det er dét, der nu slår igennem.

Som vi tidligere har fortalt, så er priserne på strøm desværre historisk høje. Der mangler gas og strøm i hele Europa. Udbud og efterspørgsmål hænger simpelthen ikke sammen på elmarkedet. Det presser priserne - og det rammer hårdt i Aarhus, Allingåbro, Assens, Amager, Allinge og Amsterdam.

  • Ser man isoleret på elprisen, så er den alene steget med 84 procent fra 4. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022, fortæller Bornholms Energi & Forsynings kundechef, Peter K. Rustand.

Det betyder, at en bornholmsk familie (to voksne + to børn) med fastpris-abonnement og et gennemsnitligt forbrug i januar, februar og marts kan komme til at betale cirka 300 kroner mere om måneden i acontobeløb.  (Gennemsnitsfamilien har fjernvarme og ingen elbil. Beløbet vil variere afhængig af, hvornår på døgnet, man bruger sin strøm – og hvor god eller dårlig man er til at holde hus med strømmen).

Sammenligner man med fastpris-niveauet i oktober, november og december sidste år, så er tale om en stigning på 30 procent.

 

  • Vi er faktisk lidt bekymret. Umiddelbart er ingen tegn i sol og måne på, at priserne falder mærkbart på den korte bane, vurderer Peter K. Rustand og fortsætter:

 

  • Kunder med flex-abonnementer, hvor der afregnes time for time, kunder der bruger strøm til opvarmning og kunder med elbiler kommer til at mærke prisstigningerne endnu mere.

 

  • Alvoren understreges af, at Folketinget netop nu er i gang med at diskutere en støttepakke til de danskere, der kommer allermest i klemme, supplerer han.

 

  • Vi står – naturligvis - til rådighed til snak om elregningerne - og virker det uoverskueligt at betale hele regningen på en gang, så kontakt os hurtigt som muligt, opfordrer Peter K. Rustand.

 

Han gør samtidig opmærksom på, at Energistyrelsen har vurderet, at en familie - med lige dele disciplin og omtanke - kan reducere sit elforbrug med op til 25 procent.

  • Vores hjemmeside  tilbyder en lang række tips og tricks til at fange strømtyvene og på den måde spare på strømmen.