App'en giver dig en række nye muligheder. Du får mulighed for at styre opladningen og oplade i de timer af døgnet, hvor der er mest grøn energi til rådighed. På den måde nedbringer du dit CO2-aftryk mest muligt. 

Lader du din bil mellem 21.00 til 03.00, så slipper du også en smule billigere, da nettariffen (dét du skal betale for at få skubbet strømmen ud til dit hus eller ejendom) også svinger med efterspørgslen.

Har du valgt vores produkt Det frie valg, hvor strømpriserne svinger time for time afhængig af efterspørgslen, kan der også være penge at spare ved at lade i ydertimerne fremfor mellem 17.00 og 20.00, hvor 'familien Danmark' har fuld gang i komfurer med videre.

Med app'en kan du også vælge at lade din elbils batterikapacitet indgå som en del af elnettet. Big Battery-konceptet gør, at app'en kortvarigt stopper ladningen, hvis elnettet uventet har brug for lidt mere kapacitet. Jo flere elbiler, der er koblet på løsningen desto færre gange behøver de traditionelle kraftværker starte produktionen op for at dække en uventet efterspørgsel. Du har selvfølgelig fuld kontrol over, hvornår og hvor meget du lader dit batteri indgå.

Kontakt kundeservice for at høre nærmere om mulighederne, eller hent app'en allerede i dag. 

TrueEnergy app:  Download til Iphone

TrueEnergy app: Download til Android.