
Hold øje med dit forbrug / Sus ind på minForsyning. Her kan du se, hvordan dit forbrug udvikler sig år for år og måned for måned. Du kan - time for time - se, hvornår på dagen, du bruger mest varme. Tit kan man gennem statistikkerne finde idéer til, hvor man evt. kunne spare på varmen.

Sørg for, at din bolig er godt isoleret / Det er især vigtigt, at der er godt isoleret på loftet, i ydervæggene og omkring varmerørene.

Skift enkeltglasvinduer ud med termoruder med energiglas / Det siger næsten sig selv. Vinduerne er mere end huller, du kan se ud af. De koster også på dit varmeforbrug. Jo bedre dine vinduer er, desto lavere bliver din varmeregning.

Hold styr på temperaturen / Lad ikke temperaturen i stuen komme over 21 grader. Hver gang du hæver temperaturen med 1 grad, stiger forbruget typisk med 5 – 6 procent.

Skru lidt op for alle radiatorer i et rum. Det giver bedre varmeøkonomi, end hvis der er skruet helt op for en enkelt radiator.

Dæk ikke for radiatorerne med møbler eller gardiner.

Tør ikke tøj på radiatorerne / Det er ikke bare skidt for varmeregningen. Det er også skidt for dit indeklima.

Temperaturen på det varme vand bør ikke være højere end 50 grader.

Tag brusebad i stedet for karbad / På den måde sparer du på det varme vand. Der går mellem 125 til 200 liter vand til et karbad, mens der kun går mellem 50 og 100 liter vand til et brusebad. Korte bade er billigere end lange bade. Tag evt. stopuret med i badeværelset og se, hvem der kan tage de korteste bade