Spring navigation over

Få fjernvarme til 35.000 kroner

Vi leverer fjernvarme til adresser i Allinge, Balka, Gudhjem, Hasle, Klemensker, Listed, Lobbæk, Melsted, Muleby, Nyker, Nylars, Nexø, Olsker, Sandvig, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie, Aakirkeby og Aarsdale.  Spar på varmeregningen. Tag vare på miljøet. Certificeret bæredygtigt. Med lokalt produceret brændsel. Nemt. Lugtfrit. Og ikke mindst...lydløst. Vi har sløjfet tilslutningsafgiften og forhandlet en stram pris på selve installationen. 


PS. Efter 01.01.23 koster det 40.000 at få installeret fjernvarme.

 

 

 

Er fjernvarme også billigere? Book et gratis besøg 

Det kan være svært at give retvisende priseksempler. Faktorer som by/land, livsstil og den tekniske konstruktion af varmesystemet spiller også ind. Derfor: Ring. Book et besøg. 56 900 000. Vi tilbyder et gratis og uforpligtende besøg på din bopæl af en fjernvarme-ekspert fra Bornholms Energi & Forsyning - når det passer dig. Under besøget kan du bl.a. få en konkret beregning på, hvad der kan spares på varmeregningen i netop dit hus ved at skifte til fjernvarme.

 

 

Model 1

Du har pengene. Vi kommer på besøg. Du overfører 35.000 kr. Vi går i gang.

 

Model 2

Du vælger vores abonnementsaordning, der spreder udgiften til installation udover flere år. Desuden sørger Bornholms Energi & Forsyning for både service og vedligehold af systemet. Læs mere om abonnementsordningen her nedenunder.

 







Månedligt abonnement             300 kr.
Løbetid                                 20 år
Excl. oprettelse.
Ovenstående regnestykke tager afsæt i en løsning, hvor dit hus kan kobles til fjernvarmesystemet via en max  10 meter lang stikledning. Er der behov for en længere stikledning, så fixer vi en pris 
på det!
Aftalen inkluderer: En serviceordning, hvor Bornholms Energi & Forsyning sørger for service og vedligehold af dit fjernvarmesystem. Tinglysning af aftalen for at undgå bøvlved hussalg etc.

 

Bornholm er en stor ø. I hvert fald hvis man skal forsyne alle husstande med fjernvarme. Vi har derfor valgt at etablere fjernvarme til adresser i følgende byer: Allinge, Balka, Gudhjem, Hasle, Klemensker, Listed, Lobbæk, Melsted, Muleby, Nyker, Nylars, Nexø, Olsker, Sandvig, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie, Aakirkeby og Aarsdale. 

Rønne Vand og Varme leverer derudover fjernvarme til folk og fæ i Rønne.

For 35.000 kr. får du: Etablering af stikledning (op til 10 meter) og indføring til husets ydre fodmur. Opgravning, tilfyldning og retablering. Fjernvarmeunit med varmtvandsbeholder og vejrkompensering. VVS (demontage) og el-arbejde. Bortskaffelse af oliefyr, varmtvandsbeholder samt overjordisk olietank.

 

Prisen inkluderer ikke: Lapning af huller i gulv og væg efter det gamle fyringsanlæg, påfyldningsrør mv. Tømning/afblænding af nedgravet olietank. Afblænding af skorsten.

Mange spørger sig selv om vi ikke bare lægger landet Bornholm øde igen, når vi nu skal bruge flis til at holde varmen. Flis er affald. Fra træfældning og træproduktion. Vores flis er endvidere 99 procent bæredygtigt certificeret - og 86 procent af vores biomasse (halm og flis) er lokalt produceret.

 

Læs om flis og bæredygtighed

 

 

 

Kampagnetilbuddet gælder til og med den 1. januar 2023. Installationen skal være etableret inden 1. februar 2023. Vi tager forbehold for trykfejl samt pris- og lovgivningsændringer. Tilbuddet omfatter alene ejendomme med direkte tilslutningsmulighed til eksisterende hovedledningsnet. Vi garanterer dermed  ikke for, at vi kan levere fjernvarme på alle adresser i vores fjernvarmeforsynede områder. Det er altid en individuel vurdering. Bornholms Energi og Forsyning kan ikke gøres ansvarlig for evt. krav mod VVS'er og underleverandører.

 

Her kan du downloade en pdf af hele kampagneaftalen.

 

Download pdf

 

Bygningspuljen giver støtte til investeringer og ombygninger, der sparer energi.

 

Læs mere om Bygningspuljen

 

 

Bornholms Energi & Forsyning eller VVS-firmaerne kan hjælpe dig med at få energitilskud.

 

Læs mere om energitilskud

Fjernvarme: Takster og gebyrer 2022 

Takster       Note
         
Fast afgift    2.675,00    
Rumafgift  (kr./m2) 28,75   1
Variabel afgift  (kr./MWh) 670,00    
Garantiprovision (kr./MWh) 30,00   2
         
Gebyrer        
Udskrift af regning   62,50    
Flytteopgørelse   81,25    
Rykkergebyr   100,00    
Kort afdragsordning   125,00    

 

Alle priser er inklusiv moms.

Note 1: Rumafgiften for boliger beregnes ud fra boligarealet i BBR, dog maks. 175 m2 pr. bolig. 

Note 2: Garantiprovision er et beløb, der tilfalder Bornholms Regionskommune for at stille garanti for belåning

 

Her kan du downloade en pdf af vores fjernvarmeregulativ.

 

Download pdf

"Min erfaring er, at når folk kigger på en potentiel ny bolig, så er opvarmningsformen en meget vigtig del, og i nogle situationer kan det være en afgørende faktor i forhold til en handel. Så hvis du en dag skal sælge dit hus, så er det ofte en stor fordel, at der er installeret fjernvarme"

 

Dan Dellgren, EDC BornholmerBo.

Før vi begynder gravearbejdet, kontakter vi dig for at aftale et opstartsbesøg, hvor én af vores medarbejdere kommer forbi. 

Under besøget laver vi en skitse over, hvor på grunden der skal graves, og hvor stikket skal ind i huset. Vi aftaler også, hvor det nye fjernvarmeanlæg skal monteres.

I huse med kælder føres stikket normalt ind dér. Hvis du ikke har en kælder, stilles der normalt et indføringsskab op ad husets ydermur.

Du kan få fjernet fyr og olietank som en del af standardprisen. Der ydes ikke betaling for olierester.

Vi graver en rende helt ind til dit hus for at føre en stikledning derhen. Vi rydder selvfølgelig op efter gravearbejdet ved at dække renden og lægge fliser på plads eller så nyt græs.

Vi gør vores bedste for at genere mindst muligt under gravearbejdet, men der må forventes lidt gener fra støv og støj.

Hvis du har bestilt arbejder, der kræver adgang for køretøjer, skal du give os besked i god tid, så vi har mulighed for at tage højde for det i planlægningen.

Når vi har gravet ledningen ned er vi klar til at starte konverteringen til fjernvarme.

 

VVS-installatøren vil kontakte dig for at aftale, hvornår vi skal slutte din ejendom til. Selve installationen tager normalt kun én dag. Du vil ikke have varme og varmt vand, mens installationen udføres.

 

Efterfølgende kommer vi forbi og giver instruktion i måler og fjernvarme unit. Du har nu miljørigtig varme i haner og radiatorer.


Vi byder dig varmt velkommen som kunde hos Bornholms Varme A/S.