Spring navigation over

AC DC: On a highway to el

Projektet skal udvikle en ny teknik til ladestandere, så endnu flere elektriske biler kan komme på vejene.

 

Projektperiode: 01.04.2020 – 31.03.2023

Program: EUDP File no. 64019-0541

Projektpartnere: DTU Elektro (LEAD), Nissan; Circle Consult; EWII (Tidl. El-Net Øst); Vestas

Projektformål Regeringen vil stoppe salget af diesel- og benzinbiler i 2030. På det tidspunkt er det forventet, at der allerede er mellem en halv og en hel million elbiler på vejene. Ved at styre opladningen kan en million elbiler levere en meget stor mængde fleksibilitet til elnettet og hjælpe med at bruge en større mængde af vedvarende energi.

Styringen af opladningen er nødt til at være både simpel og billig, hvis det skal lykkes at implementere det ud fra et både teknisk og økonomisk synspunkt.

Ideelt set skal ladestanderne agere helt autonomt.

ACDC projektet vil udvikle to ny teknologier: en autonom elbilsladestander og en virtuel aggregator.

De autonome ladere skal hver især styre opladningen af en elbil på en måde, hvor de leverer nogle specifikke net-ydelser.

Den virtuelle aggregator sender et enkelt signal til alle ladestanderne for at koordinere deres opladning.

Begge teknologier vil blive udviklet og demonstreret i løbet af projektet med 5 elbiler på Risø campus og op imod 20 elbiler på Bornholm. Samtidig med udviklingen af hardwaren vil der blive udført stabilitetsstudier på hele elnettet for at undersøge, hvilken effekt aggregeret ladning har i stor skala. Laderen vil modulere opladningen envejs af elbilen.

EWIIs rolle (tidl. El-Net Øst)
EWII's  indsats ligger hovedsagelig omkring hvervning af testdeltagere, og den praktiske etablering af ladere hos disse. Funktionaliteten skal testes i living lab Bornholm. Laderne skal gerne bidrage til at udskyde eller helt undgå omkostningskrævende netforstærkning og dermed udnytte nettet maksimalt. Felttesten forventes også at demonstrere peak shaving og frekvenskontrolegenskaber og på den måde understøtte overgangen til elektrisk mobilitet.

Sign up. Nyhedsbrev fire gange om året