Projektperiode: 1. februar 2013- 31. august 2016
Program: Projektet blev støttet af Energinet.dk under ForskEL-ordningen.
Projektpartnere: BEOF, Dansk Energi, Aalborg Universitet og TREFOR.
Projektformål Projektets formål var at identificere både udfordringer og muligheder for danske netselskaber i forbindelse med introduktion af en større andel af varmepumper.
Antallet af varmepumper forventes at tredoble inden for de næste 10 år, men det er ikke uden udfordringer, da distributionsnettet ikke nødvendigvis er bygget til det.
Det betyder, at vi kan opleve overbelastning og dårlig spændingskvalitet i distributionsnettet. Varmepumper kan imidlertid, med de rigtige teknologier, hjælpe med at forbedre brugen af distributionsnettet. For eksempel kan de udnytte den strøm, som produceres af solceller i området.
Projektet søgte derfor også at udvikle og forbedre den nuværende varmepumpeteknologi, så varmepumpefabrikanter kan rådgives til at fremstille nye varmepumper, der lever op til målsætningerne for fremtiden.
Endelig var formålet med projektet også at klarlægge de fordele, som netselskabet kan få ved at andelen af varmepumper øges. Netselskabet vil således kunne tjene penge på det øgede forbrug af strøm til varmepumper, så længe naturligvis, at varmepumperne kan indpasses i det eksisterende net.
BEOFs rolle BEOFs primære rolle var at håndtere demonstrationsstedet i Tejn, testdeltagere, og stå for ombygning af 10/0,4 kV Station 29 Tejn. Ombygningen havde til formål at installere måleudstyr til dataopsamling.
Projektresultater Projektet har udviklet nye software kontrol-algoritmer* til en ’netvenlig’ varmepumpe, som gør at varmepumpen kan øge fasebalancen i distributionsnettet.
Resultaterne fra simuleringerne og laboratorietests viste overensstemmelse, og det fremgik, at varmepumper i de fleste tilfælde kan eliminere fase-ubalance. Man kan konkludere følgende, når alt fungerer korrekt: De udviklede algoritmer reducerer spændingsubalancen, på prototyperne og på udføringen som helhed:
Spændingsbalanceringen blev opnået ved at øge den aktuelle ubalance ved prototyperne, men ved transformerstationen blev strømubalance reduceret. Varianter af algoritmer som brugte aktiv og reaktiv effekt blev testet. Algoritmerne som anvendte ubalanceret aktiv effekt var mere effektive end dem som brugte reaktiv effekt. Det skyldes, at lavspændingsnet er overvejende resistive, og at aktiv effekt derfor har større indflydelse på variation af netspændingen.
Projektet er det første som dokumenterer felttests med algoritmer, som skal fungere i en ukontrollerbar virkelighed.
Resultaterne retfærdiggør yderligere undersøgelser til at styre effektelektronik, som kan levere spændingsreguleringsservices. Det er ikke tilstrækkeligt med resultater fra to udføringer til at karakterisere algoritmernes ydelse på tværs af de forhold, der gør sig gældende i praksis.
Algoritmernes opførsel under fejltilstande skal undersøges før udbredelse kan begyndes. * algoritmer, er forskrifter for en følge af beregningstrin, der fra et problems data fører til resultat
Download slutrapport her