Hvem af de tre skal i bestyrelsen, og hvem skal være suppleant? Stem fra i dag
november 2025
Det er tre kandidater med tre meget forskellige baggrunde, der stiller op til bestyrelserne i Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S. De er alle blevet indstillet af forbrugere i de to selskaber. To af dem får plads i bestyrelserne og skal være med til at træffe spændende beslutninger de kommende år. Den tredje bliver suppleant. Og det er vigtigt at bornholmerne tager stilling, mener Claus M. Andersen, administrerende direktør i Bornholms Energi & Forsyning.
Fra i dag kan langt de fleste bornholmere stemme til BEOF’s forbrugervalg.
De stemmeberettigede er bornholmere, der enten er kunder eller forbrugere i Bornholms Vand eller Bornholms Spildevand.
Siden 1. oktober har interesserede kunne stille op som kandidater til bestyrelserne i henholdsvis Bornholms Vand og Bornholms Spildevand. For at blive godkendt som kandidat, har de hver især minimum skulle have 10 forbrugere - i et af de to selskaber - til at pege på sig, såkaldte stillere.
Og det er altså lykkedes for de tre personer, som er Jonas Bohn, Michael Fahlgren og Per Wistisen.
Kæmpe investeringer får betydning for de kommende generationer
Og valget gør en forskel, mener Claus M. Andersen, administrerende direktør i BEOF. De kommende år skal BEOF nemlig investere i det bornholmske drikkevand, så det også i fremtiden både er velsmagende og beskyttet mod miljøfremmende stoffer som pesticider, nitrat og PFAS. Derudover så udfordrer klimaforandringerne vores nuværende og ældre spildevandssystem på grund af de forventede større og kraftigere mængder regn. BEOF skal derfor investere i nye teknologier og systemer, så det bornholmske spildevandssystem også i fremtiden sikrer vores sundhed og havet omkring Bornholm.
- Det er vigtigt, at vores forbrugere - som både er bornholmere, og dem der har feriebolig her på øen - sidder med ved bordet, når vi de kommende år skal træffe nogle store beslutninger, der får konsekvenser for Bornholm og bornholmerne langt ude i fremtiden, siger han.
Hvem af de tre får bestyrelsesposter?
Fra den 24. november til den 12. december kan bornholmerne stemme om hvem af de tre, der skal sidde i bestyrelsen, og hvem af dem, der skal være suppleant. De to med flest stemmer får hver en plads i bestyrelsen, og den kandidat med færrest stemmer bliver suppleant.
Forbrugervalget er fastsat i lovgivningen.
Valget foregår digitalt, og man kan stemme her:
SÅDAN FOREGÅR FORBRUGERVALGET I BEOF
Valget gennemføres elektronisk fra 24. november 2025 kl. 13.00 til 12. december 2025 kl. 12.00.
Hvem kan stemme?
Alle BEOFs forbrugere over 18 år, private såvel som erhverv. Der kan afgives én stemme pr. husstand eller virksomhed.
Hvordan afgøres valget?
Stemmerne optælles af en uafhængig operatør (DataMinds).
De to kandidater med flest stemmer bliver bestyrelsesmedlemmer, mens den kandidat med tredjeflest stemmer bliver suppleant.
Valgresultatet offentliggøres den 16. december 2025 på BEOF’s hjemmeside og de lokale medier.
De nyvalgte indtræder ved førstkommende generalforsamling og vælges for en periode på fire år (maks. tre valgperioder).
Bestyrelserne i dag
De nuværende forbrugermedlemmer er Kasper Westh og
Kristian Goertz. Bestyrelserne består derudover af tre medarbejdervalgte medlemmer, to forsyningsfaglige medlemmer og seks politisk udpegede medlemmer.
Kommunalbestyrelsen har i 2025 besluttet, at der fremover skal være fire politisk udpegede medlemmer.
Forbrugervalget afholdes altid i samme år som kommunalvalget.
Læs mere om forbrugervalget og læs vores valgregulativ her:
Læs mere om forbrugervalget her.



Hvornår foregår valget?
Fra den 24. november kl. 13.00 til den 12. december kl. 12.00 kan forbrugere eller kunder i Bornholms Vand eller Bornholms Spildevand stemme.
Den 16. december offentliggøres valgresultatet.
Interesserede har kunne stille op til valget fra den 1. oktober – 28. oktober.
Den 6. november blev de tre kandidater offentliggjort.