Spring navigation over

Timepris eller fast kvartalspris?

Hvad er bedst? Det Enkle Valg eller Det Frie Valg? Kvartalspriser eller timepriser. Skal jeg satse på at låse prisen fast i tre måneder eller kan jeg udnytte de variable priser, bruge strømmen når den er billig og på den måde få en lavere samlet elregning.

Mand tømmer vaskemaskine.

 

Det er svært at spå. Særligt om fremtiden. Men i 2023 har det prisniveauet for vores variable time-for-time-produkt, Det Frie Valg, konstant ligget lavere end fastprisproduktet, Det Enkle Valg.   

Har I derudover mulighed for at flytte dele af elforbruget (opvaskemaskine, tørretumbler, elbillader etc.) til f.eks. mellem 00-05, hvor elpriserne for det variable produkt erfaringsmæssigt er endnu billigere end fastprisproduktet, Det Enkle Valg, så er der er en god mulighed for, at I yderligere kan reducere jeres udgifter til strøm.  (30.11.2023)

 

Her følger en gennemgang af de to produkter.

 

 

Det enkle valg
Fastprisprodukt
(kvartalspriser)

 

Med Det Enkle valg kender du den rene elpris de næste tre måneder. Vi har købt strøm ind på dine vegne på forhånd det foregående kvartal - og kan derfor garantere en fast elpris i tre måneder. Det giver tryghed og overskuelighed i budgetterne.

 

Det Enkle Valg kategoriseres som et fastprisprodukt - forstået på den måde, at den rene elpris ligger fast. Man kunne så som forbruger godt fristes til at sige: Ja, tak, så er jeg fri for at tænke på, hvornår på dagen eller natten jeg skal sætte opvaskemaskine og elbillader til. 

 

Men der er et andet element på din elregning som er dynamisk, og hvor priserne skifter time for time - nemlig nettariffen. Nettariffen er din betaling for, at det lokale netselskab transporterer strømmen ud til din bopæl, vedligeholder og udvikler kabler og transformatorer. Særligt i tidsrummet 17-21 er nettarifferne høje.

 

Som det ser ud nu (december 2023) har nettarifferne langt større vægt på din elregning end elprisen. Derfor giver det mening for at skele til elpriserne, særligt hvis man har mulighed for at flytte eller planlægge dit forbrug. For eksempel at sætte elbilen til at lade, når den samlede elpris er lavet.

 

 

Det frie valg
Variabel timeprisprodukt

Med Det Frie Valg får den en variabel elpris, der afregnes time for time efter priserne på den nordiske elbørs. Det giver dig mulighed for at planlægge eller flytte dit forbrug til perioder på døgnet, hvor priserne er meget lave - og ofte har et stort indhold af sol og vind.  

 

Vores variable produkt, Det Frie Valg, fungerer på den måde, at din elpris svinger i takt med priserne på den nordiske elbørs. Bornholms Energi & Forsyning fungerer nærmest som børsmægler – og lægger blot et spottillæg oveni børsprisen. Hertil kommer så udgifter til netselskab, energiafgifter til staten, lidt til den danske infrastruktur (Energinet) og moms.

 

Din elpris er afhængig af den nordiske elbørs, Nordpool. Her gælder ’loven’ om udbud og efterspørgsel. Er der et stort udbud og en lille efterspørgsel, så er priserne lave. Er der et lille udbud og stor efterspørgsel, så er prisen høj.  

 

Timerne fastlægges af den nordiske elbørs, Nordpool, for 24 timer ad gangen.

 

Det ’normale’ prismønster på børsen vil typisk være, at priserne er lave sent om aftenen, om natten, i de tidlige morgentimer og nogle gange midt på dagen. Priserne vil typisk peake fra 17-21 og fra 07-10, hvor alle bruger meget strøm.

 

Priserne på el svinger efter udbud og efterspørgsel
Blæser det meget på en meget solrig dag, så vil produktionen næsten altid overstige behovet. Så er elprisen meget billig, gratis eller negativ. Blæser det slet ikke og solen holder ferie, så stiger prisen. Når vinteren kommer, så stiger elforbruget og har udbuddet svært ved at følge med, så stiger prisen. Er der fire franske atomkraftværker, som midlertidigt lukkes ned, så påvirker det kortvarigt priserne i Danmark. Prisen kan stige en uge eller mere, mens isen på de svenske og norske vandkraftværker bliver tyk nok til, at de kan fortsætte produktionen uden at risikere at anlægget fyldes med is.

 

DET FRIE VALG. Dagens all inklusive variable elpris. Gældende for Bornholm. Inklusiv køb af strøm på elbørsen, handelsgebyr, bidrag til energinet, nettarif (Transport af strøm - TREFOR El.net Øst), energiafgifter og moms til staten. Eksklusive abonnementer. 

 

Skift elaftale

Her skifter du til Det Frie Valg elaftale