Folkemødet er en vigtig begivenhed for Bornholm. Den styrker demokratiet og fællesskabet, den er med til at holde samtalen om den grønne omstilling i gang, den skaber omsætning og arbejdspladser på Bornholm og sikrer at hele Danmark kigger på Klippeøen i dagene op til, under og efter Folkemødet.
Derfor er det også en begivenhed, som er vigtig for os at støtte op om. Det gør vi som en af Folkemødets fem hovedsponsorer sammen med Molslinjen, DAT, Rønne Havn og Danske Bank.
Vores debatter sætter skub i den grønne omstilling
I BEOF leverer vi el, vand, varme samt renser og bortleder spildevand for bornholmerne. Men vores ejere, Bornholms Regionskommune, har også bedt os om at sætte skub i den grønne omstilling på Bornholm. På den måde forstået, at vi, for eksempel, skal være CO2-neutrale i vores el- og varmeproduktion i 2040.
Det er en af grundene til, at vi i mange år været med til at drive Folkemødets Klima- og Energiscene. Her kan vi være med til at sætte fokus på den grønne omstillings udfordringer og dilemmaer. Sammen med en lang række partnere, leverer vi debatter til scenen, som for eksempel Green Power Denmark, Dansk Industri, Rådet for Grøn Omstilling, Concito og Ungeklimarådet.