Spring navigation over

Giv den grønne omstilling et skub. Sæt Listed på landkortet. Få din fjernvarme op i gear

Udviklingsprojekt: Bornholms Energi & Forsyning vil gerne teste ny teknologi, der kan gøre din fjernvarme bedre og mere effektiv. Og måske lidt billigere. Kom og vær med.

 

INVITATION TIL BORGERMØDE OM LISTEDPROJEKTET


Projektet vil indebære, at vil indebære, at vi installerer en temperaturføler og et lille kommunikationsmodul i dit hus - helt uden omkostninger for dig. Formålet er at optimere den eksisterende styring af din fjernvarme og anvende data til fejlfinding, samt udvikle værktøjer til at planlægge og investere i fjernvarmenettet.

På den måde vil du være med til at effektivisere fjernvarmen, sikre lavere CO2-udledning og en udvikling af fjernvarmesystemet, som også kommer resten af Bornholm og verdenen til gavn. Vær med og få adgang til data, som kan gøre livet med fjernvarme lidt lettere, lidt sjovere - og som potentielt kan reducere din varmeregning.

Listedhuset, fredag den 4. marts kl. 17.00-18.00: På borgermødet vil Torben Jørgensen, Per Lund Petersen og Jacob Kruse fra Bornholms Energi & Forsyning fortælle mere om projektet. Der vil blive serveret kaffe, kage og svar på alle dine spørgsmål.

Har du spørgsmål til projektet eller det forestående borgermøde, er du velkommen til at kontakte Torben Jørgensen (tlf.: 60262410), Per Lund Petersen (tlf.: 24292545) eller Jacob Kruse (tlf.: 60262408)

Vi håber, at Listed-borgerne vil hjælpe os med at afprøve de tekniske løsninger og sikre os et godt og effektivt fjernvarmesystem både nu og i fremtiden.

Med venlig hilsen / Bornholms Energi & Forsyning


Flexibility Heat Grid Bornholm (også kaldet ’Listed projektet’) støttes med midler fra EU’s fond for regional udvikling via Energy Cluster Denmark. Det er Bornholms Energi & Forsyning, der står for projektet i samarbejde med andre danske partnere.