Smålyngsværket er leverandør af Danmarks mest velsmagende drikkevand

Tekst: Hans Ole Hansen

 

Smålyngsværket er Bornholms største vandværk og ligger ved Pedersker, hvorfra det leverer vand til en stor del af Syd- og Østbornholm.

 

Vandet hentes op fra ca. 100 meter dybe boringer i Balka- og Nexøsandsten, og er sammen med nogle få mindre vandværker i området det eneste vandværk i Danmark, der producerer drikkevand fra denne type undergrund.

 

Balka- og Nexøsandstenen er cirka en halv milliard gamle aflejringer og er bort set fra en mindre indvinding fra boringer i grundfjeld (granit) det ældste grundvandsmagasin i Danmark – eller måske i hele verden - der leverer vand til vandforsyning.

 

Boringerne
De vandførende lag af sandsten ligger under lavpermeable lag af de såkaldte Grønne Skifre, som i Smålyngsområdet er overlejret af tynde lag fra istiden.

 

Sandstens- og skifferlagene hælder mod syd fra det højereliggende terræn inde i land ud mod det lavereliggende terræn i Smålyngen og ved kysten, hvilket bevirker, at vandstansende horisonter i Balkasandstenen og i de Grønne Skifre spænder grundvandsspejlet op, så det er artesisk og i nogle boringer har naturlig vandtryk over terræn.

 

 

Det medfører en god beskyttelse af grundvandsmagasinet, og vandet skal strømme langt fra de områder, hvor nedbøren siver ned og bliver til grundvand, og til det bliver indvundet i boringerne. Målinger og strømningsberegninger viser, at det indvundne grundvand i gennemsnit har været over 50 år undervejs fra det faldt som nedbør, og til det bliver pumpet op til Smålyngsværket.

 

Forundersøgelserne til Smålyngsværket startede i 1974 initieret af den daværende Aakirkeby Kommune, og hurtigt derefter kom Nexø Kommune med i et samarbejde mellem de to kommuner om en fælles udnyttelse af grundvandsressourcen.

 

Allerede på det tidspunkt var den geologiske kortlægning af området så god, at der kunne gås målrettet efter at sætte boringer, hvor man kunne forvente at træffe Balka- og Nexøsandsten i passende dybde under de beskyttende Grønne Skifre.

 

Det lokale firma Bornholms Brøndboring Aps udførte boringerne, og glæden var stor, da vandet i mange tilfælde viste sig at strømme op af sig selv i store mængder og af god kvalitet.

 

Boringerne blev udført med stålborerør ned til toppen af de Grønne Skifre, men nyere boringer og ved renovering af de gamle, er forerøret udført af PVC og ført ned til 20-25 m under terræn for at sikre mod eventuel tilstrømning af overfladevand. Under forerøret står skiffer og sandsten frit af sig selv uden filterrør, og vandet strømmer ind i boringerne via sprækker i sandstenen, som det kan iagttages i nye videolog udført i boringerne.

 

Tidejordseffekt og jordskælv
Som noget nyt på daværende tidspunkt blev der udført borehulslogningerne og flowlog til måling af indstrømningen i boringerne, og hovedkonklusionen var, at tilstrømningen fortrinsvis skete i de øverste 40 meter af Balkasandstenen, som også blev betegnet Balkakvartsit eller -quartzit.

 

Og som noget ligeledes nyt på daværende tidspunkt blev der udført prøvepumpninger, hvor der blev pumpet separat på hver enkelt boring og målt påvirkning af vandstanden i de øvrige boringer. Det viste sig ved disse målinger med mekaniske pejleskrivere, at sænkningstragten bredte sig hurtigt over store afstande, og pejlingerne af boringerne viste samtidig nogle mystiske svingninger i vandstanden.

 

Det blev hurtigt klart, at variationerne i vandstanden ikke kunne være forårsaget af andre vandindvindere i området, og tidevand kunne det heller ikke være, da grundvandsstanden ligger op til 40 meter over havet, og i øvrigt er der ikke ved Bornholm målbart tidevand i Østersøen.

 

Men rytmen i vandstandssvingningerne var som ved tidevand i takt med Jordens rotation i forhold til Månens og Solens placering på himlen. De deraf affødte ændringer i tyngdefeltet ved denne rotation og dermed af vægten af skiffer- og sandstenslagene er således åbenbart nok til på grund af en lille trykafhængig porøsitet af sandstenen at ændre vandstanden målbart i boringerne. Samtidige målinger i et andet grundvandsmagasin på Bornholm, Robbedalemagasinet, med stor porøsitet i sand og grus viste ikke målbar tidejordseffekt.

 

Det viste sig også, at Bornholm er så dybt forankret i jordskorpen, at trykbølger fra jordskælv kan slå tydeligt igennem og forårsage kortvarige ændringer af vandtrykket og dermed vandstanden i boringerne i Balkasandstenen. I den periode, hvor undersøgelserne stod på i 1975-76, blev der registreret udsving i vandstanden hidrørende fra fem jordskælv, som nedenfor er angivet sammen med den på daværende tidspunkt oplyste styrke på Richterskalaen.

 

 

Med over 240.000 dræbte blev Tangshan-jordskælvet det jordskælv, der krævede flest dødsofre i det 20. århundrede. Og med udsving i grundvandsstanden på op til 20 cm fra bund til top blev det også det jordskælv, der kraftigst markerede sig i grundvandsmagasinet i undersøgelsesperioden.

 

Smålyngsværket
Grundvandsundersøgelserne tegnede så positivt, at der kunne opnås indvindingstilladelse til 1,2 mio. m³ pr. år foreløbig fra seks boringer i Smålyngsområdet. Der er senere kommet flere til. Kemp & Lauritzen A/S var rådgiver på forundersøgelserne og forestod tillige projektering af vandværket og var efterfølgende leverandør af maskinudrustning, el-tavler, SRO mm.

 

Vandværket blev meget passende placeret i et nedlagt stenbrud, hvor der har været brudt Balkasandsten og hvortil der er offentlig adgang, og hvor en halv milliard år gamle forstenede bølgeripper kan iagttages i bunden af stenbruddet.

 

Vandværket blev indviet i 1979, og vandbehandlingen består af kaskadebeluftning og to gange sandfiltrering. Grundvandet er med en gennemsnitlig hårdhed på 12 – 13 dH karakteriseret som middelhårdt, hvilket i sammenligning med den øvrige del af landet, bort set fra det kalkfattige Vestjylland, i virkeligheden er relativt blødt.

 

Til sammenligning kan nævnes, at hårdheden i Hovedstadsområdet ligger mellem 20 og 30 dH, og ved Hofor er det ambitionen ved indførelse nye blødgøringsanlæg på sigt at bringe hårdheden ned på 10 – 12 dH i drikkevandet.

 

Grundvandet ved Smålyngsværket indeholder fra naturens hånd kulsyre, som luftes af i vandbehandlingen til under detektionsgrænsen, men en smule tilbageværende kulsyre kan måske give vandet den friske smag. Det er derfor forståeligt, at drikkevandet fra Smålyngsværket er faldet i sommelierernes smag.

 

DR’s hjemmeside 22. august 2019

Danmarks lækreste drikkevand er kåret