Få fjernvarme til 40.000 kroner

Priser 2023
Abonnement. 10 rater á |
325,00 kr. | |
Løbetid |
20 år | |
Oprettelse/tinglysning |
1750,00 kr. |
Ovenstående regnestykke tager afsæt i en løsning, hvor dit hus kan kobles til fjernvarmesystemet via en max 10 meter lang stikledning. Er der behov for en længere stikledning, så fixer vi en pris på det!
Aftalen inkluderer
En serviceordning, hvor Bornholms Energi & Forsyning sørger for service og vedligehold af dit fjernvarmesystem. Tinglysning af aftalen for at undgå bøvlet hussalg etc.
Bornholm er en stor ø. I hvert fald hvis man skal forsyne alle husstande med fjernvarme. Vi har derfor valgt at etablere fjernvarme til adresser i følgende byer: Allinge, Balka, Gudhjem, Hasle, Klemensker, Listed, Lobbæk, Melsted, Muleby, Nyker, Nylars, Nexø, Olsker, Sandvig, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie, Aakirkeby og Aarsdale.
Rønne Vand og Varme leverer derudover fjernvarme til folk og fæ i Rønne.
For 40.000 kr. får du: Etablering af stikledning (op til 10 meter) og indføring til husets ydre fodmur. Opgravning, tilfyldning og retablering. Fjernvarmeunit med varmtvandsbeholder og vejrkompensering. VVS (demontage) og el-arbejde. Bortskaffelse af oliefyr, varmtvandsbeholder samt overjordisk olietank.
Prisen inkluderer ikke: Lapning af huller i gulv og væg efter det gamle fyringsanlæg, påfyldningsrør mv. Tømning/afblænding af nedgravet olietank. Afblænding af skorsten.
Mange spørger sig selv om vi ikke bare lægger landet Bornholm øde igen, når vi nu skal bruge flis til at holde varmen. Flis er affald. Fra træfældning og træproduktion. Vores flis er endvidere 99 procent bæredygtigt certificeret - og 86 procent af vores biomasse (halm og flis) er lokalt produceret.
Bornholms Energi & Forsyning eller VVS-firmaerne kan hjælpe dig med at få energitilskud.
Før vi begynder gravearbejdet, kontakter vi dig for at aftale et opstartsbesøg, hvor én af vores medarbejdere kommer forbi.
Under besøget laver vi en skitse over, hvor på grunden der skal graves, og hvor stikket skal ind i huset. Vi aftaler også, hvor det nye fjernvarmeanlæg skal monteres.
I huse med kælder føres stikket normalt ind dér. Hvis du ikke har en kælder, stilles der normalt et indføringsskab op ad husets ydermur.
Du kan få fjernet fyr og olietank som en del af standardprisen. Der ydes ikke betaling for olierester.
Vi graver en rende helt ind til dit hus for at føre en stikledning derhen. Vi rydder selvfølgelig op efter gravearbejdet ved at dække renden og lægge fliser på plads eller så nyt græs.
Vi gør vores bedste for at genere mindst muligt under gravearbejdet, men der må forventes lidt gener fra støv og støj.
Hvis du har bestilt arbejder, der kræver adgang for køretøjer, skal du give os besked i god tid, så vi har mulighed for at tage højde for det i planlægningen.
Når vi har gravet ledningen ned er vi klar til at starte konverteringen til fjernvarme.
VVS-installatøren vil kontakte dig for at aftale, hvornår vi skal slutte din ejendom til. Selve installationen tager normalt kun én dag. Du vil ikke have varme og varmt vand, mens installationen udføres.
Efterfølgende kommer vi forbi og giver instruktion i måler og fjernvarme unit. Du har nu miljørigtig varme i haner og radiatorer.
Vi byder dig varmt velkommen som kunde hos Bornholms Varme A/S.